Gode og onde tomater
Kronik fra jan 2005. Gensplejsede tomater og majs er ikke noget for danskerne. Vi kan ikke li' det, og vi vil ikke ha' det. Men måske spiller følelserne os et puds? Kronikørerne er henholdsvis ph.d. og professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. AF OLE KJERKEGAARD NIELSEN OG JENS C. STREIBIG 'Man bliver, hvad man spiser' - et mantra, de fleste kender fra en sundhedskampagne i 1980'erne. Mad associeres med følelser - industrien associeres med at tjene penge. Derfor har fødevareindustrien altid haft et problem, for den tjener penge på forbrugernes følelser. Når vi som forbrugere ser nye produktionsforbedringer på fødevareområdet, bliver vi derfor forskrækkede. I forbindelse med gensplejsede afgrøder i landbruget stilles der store spørgsmål: Hvad kan der ske? Dør vi af det? Eller hvad sker der med den natur, vi kender i dag - vil der komme 'Franken-ukrudt'? Forbrugere vil ikke acceptere risici vedrørende gensplejsede afgrøder, og f...