Vi skal da have statskontrolleret heroin


Vi skal have statskontrolleret heroin


Jeg sad igår og spiste vandmelon ved nogle venner i Holte. Jeg havde lige været ude og cykle een af Danmarks fedeste mountainbike ture rundt i Rude Skov. Efter at blive totalt smadret af Martin, kom vi (underligt nok) bagefter til at sidde og tale politik, og nærmere betegnet narko lovgivning. Det skal siges at både Martin og hans kone er advokater.

Jeg har arbejdet mange år i Medico-industrien, og der har man et udtryk der hedder "new patient discharge". Det er et udtryk der dækker over at man skal have patienterne over på eens produkt, ved udskrivning. Der skal meget til at de vælger et andet produkt, og både farma industrien, men også medico-industrien bruger ret store beløb på at sikre at alle interessenter netop tænker på eens eget produkt netop ved første behandling. 

Når man taler om narko markedet, så tænker rockere, indvander bander og andet godtfolk næppe på "brands" men mere på markeder. De vil have en stor interesse i at gøre deres marked større, hvorfor de naturligvis har en masse aktiviteter der gælder om at få så mange unge mennesker til at bruge deres dope som muligt. 

I andre brancher kaldes sådanne aktiviteter "forretningsudvikling" og det foregår naturligvist også i narko branchen. Når nogen tjener penge på denne måde, så kan man ikke undgå at der er denne "forretningsudviklings" mentalitet. 

Vi skal som samfund have stoppet denne forretningsudvikling (dvs tilgang af nye narkomaner), og den eneste måde er at fjerrne hele markedet. 

Det værste, men vel også det største marked er de daglige forbrugere, dvs narkomanerne. De skal af markedet. I bedste Kierkegaardske stil bør man flytte mennesker derfra hvor de er, og ikke derfra hvor man vil have dem hen. 

Læge ordineret heroin er svaret. Ved dette vil vi kunne slå to fluer med eet smæk. Vi ville kunne fjerne en stor del af narko markedet. Dette ville vi kunne gøre samtidig med at vi i kvalificeret dialog med Narkomanerne kan indlede en afvænning, men fra et stade hvor de er med på vognen. 

I øvrigt, burde vi gøre det samme med hele Hash Markedet, som også burde afkriminaliseres, for at fjerne indtjeningsgrundlaget for en masse mennnesker som sikkert er søde og rare, men har et ubehageligt erhverv. 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sæt bæredygtighed på dagsordenen og optimer din værdiskabelse

Skab nu værdi for dig selv, og for samfundet, og stop dit skattefifleri

Shared value of changing bank